Studerende skal sprænge rammerne

Når praksis og forskning er styrende, sker der innovation, udvikling og samarbejde.
Disse ord bruger adjunkt Christian Syversen fra Erhvervsakademiet Lillebælt til at beskrive, hvad de studerende har lært af pilotprojektet VIP Velfærdsbolig. De studerende har igennem et styret forløb som udgangspunkt været indenfor bestemte rammer – nemlig rammer, der kendetegner en traditionel undervisning eller læringssituation, men denne gang skulle de forlade rammerne og udtænke nye muligheder og løsninger, så de senhjerneskadede kan blive boende i egen bolig.
De studerende er kommende ergoterapeuter fra University College Lillebælt og konstruktører fra Erhvervsakademiet Lillebælt.

Det har været lærerigt for de konstruktørstuderende at møde praksis og at møde de brugere, der rent faktisk skal leve i og med de løsninger, der projekteres. De studerende mødte i projektet brugerkrav, som de skulle forholde sig til og samtidigt levere en byggeteknisk løsning, der lever op til kravene om god byggeskik, og dette skulle ske i et samarbejde med ergoterapeutstuderende, som hele tiden udfordrede konstruktørerne i forhold til byggefaglige valg.
Gruppearbejdet er foregået i en periode på seks uger, hvori de studerende har været samlet seks dage sideløbende med den almindelige undervisning. De har lært at formidle sin egen faglighed, men også har lært andre fagligheder at kende.

Lektor Grethe Egmont Nielsen fra University College Lillebælt synes, de studerende får et stort udbytte ud af projektet:
- Ergoterapeuter har godt af at samarbejde med andre, som ikke er sundhedsprofessionelle. Det at de kan samarbejde med mange forskellige faggrupper, får de brug for, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

For underviserne på projektet var det en stor udfordring at finde den rette opgave. Den skulle kunne løses samtidigt med, at den skulle være så åben, at de studerende selv kunne finde en løsning. Især de teknisk funderede undervisere ville gerne kunne se den tekniske løsning for sig, idet de ikke ville stille en opgave, der ikke kunne løses.

For de studerende har det været lærerigt at gå igennem processerne af pilotprojektet. Konstruktørstuderende Daniel Jensen har fået indfriet sine forventninger:
- Det har rustet mig til erhvervslivet, og jeg har lært noget om emnet og fået viden, indblik og forståelse for udfordringerne for en senhjerneskadet person. Jeg har lært at samarbejde og se det hele i et større perspektiv, og ikke mindst se det fra brugerens side. Udfordringen for os er at indrette boligen, så den kan bruges af mange med forskellige udfordringer.

Også ergoterapeutstuderende Annie Andreasen har lært at samarbejde og bruge hinandens faglighed i grupperne:
- Det står mere klart for mig, at man skal tage højde for mange ting. Jeg har lært, hvad vi kan bruge hinanden til. Første dag tvivlede jeg på, om vi kunne finde på at lave noget nyt. Bliver det en god løsning? Vi begrænsede os ikke i idéudviklingen, og vi kom frem med noget nyt

Fremtidens kompetencer
Centerleder Michael Bjørn fra University College Lillebælt mener, at pilotprojektet VIP Velfærdsbolig er et af flere udviklings- og innovationspartnerskaber, som er interessante på hver sit område og bidrager med nye svar på udfordringer i fremtidens velfærdssamfund. Det giver deltagerne nye kompetencer, som de kan bruge på det nye arbejdsmarked, som han ser det:
- Det 21. århundredes kompetencer drejer sig bl.a. om innovation, entreprenørskab og iværksætteri. Det gør de studerende i stand til at forandre praksis, når de kommer på en arbejdsplads. Fra at være arbejdstager bliver de medudvikler af egen arbejdsplads.
Hele det fremtidige arbejdsmarked er langt mere foranderligt og omskifteligt. Der skal udvikles nye produkter og nye måder at arbejde på.

Videncenterchef Michael Royal Petersen fra Erhvervsakademiet Lillebælt mener, de studerende får et stort udbytte af at arbejde sammen med andre kompetencer. At arbejde med noget, som egentligt ikke er opfundet, de innovative ting, som ikke altid kan findes i en lærebog. Det er målet med pilotprojektet:
- Vi skal kende vores egen faglighed, og hvornår vi skal tage andre kompetencer ind over og bruge det fremadrettet. Der er krav fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelse om et paradigmeskift indenfor alle videregående uddannelser.

Skiftet betyder at gå bort fra den såkaldte nedsivningsmodel, hvor universiteterne førhen producerede viden, lod denne viden blive omsat i produktionshøjskolerne, hvorefter de enkelte erhverv kunne omsætte denne viden.
De tre parter skal nu i den såkaldte videnskredsløbsmodel arbejde sammen om uddannelse, forskning og praksis. (se figur)
- Det er et krav, at vi skal sammensætte fremtidens uddannelse efter denne model. Derfor øver vi os i dette paradigmeskifte. Det er godt for samfundet og vil udvikle professionen, mener Michael Royal Petersen.

Klik her for at se samtlige poster fra alle 15 grupper (åbner i et nyt vindue)

VIP Velfærdsbolig er støttet af Den Europæiske Socialfond og er en del af institutionsakkreditering af Erhvervsakademiet Lillebælt og University College Lillebælt.

Kilde: model fra Strategier for viden, Danmarks Evalueringsinstitut 2012.