Studerende skal sprænge rammerne Kommende ergoterapeuter og konstruktører har i pilotprojektet VIP Velfærdsbolig arbejdet sig frem til nye løsninger for at hjælpe senhjerneskadede i egen boligAf Sanne Berglund Thor Når praksis og forskning er styrende, sker der innovation, udvikling og samarbejde. Det har været lærerigt for de konstruktørstuderende at møde praksis og at møde de brugere, der rent faktisk skal leve i og med de løsninger, der projekteres. De studerende mødte i projektet brugerkrav, som de skulle forholde sig til og samtidigt levere en byggeteknisk løsning, der lever op til kravene om god byggeskik, og dette skulle ske i et samarbejde med ergoterapeutstuderende, som hele tiden udfordrede konstruktørerne i forhold til byggefaglige valg. Lektor Grethe Egmont Nielsen fra University College Lillebælt synes, de studerende får et stort udbytte ud af projektet: For underviserne på projektet var det en stor udfordring at finde den rette opgave. Den skulle kunne løses samtidigt med, at den skulle være så åben, at de studerende selv kunne finde en løsning. Især de teknisk funderede undervisere ville gerne kunne se den tekniske løsning for sig, idet de ikke ville stille en opgave, der ikke kunne løses. For de studerende har det været lærerigt at gå igennem processerne af pilotprojektet. Konstruktørstuderende Daniel Jensen har fået indfriet sine forventninger: Også ergoterapeutstuderende Annie Andreasen har lært at samarbejde og bruge hinandens faglighed i grupperne: Fremtidens kompetencer Videncenterchef Michael Royal Petersen fra Erhvervsakademiet Lillebælt mener, de studerende får et stort udbytte af at arbejde sammen med andre kompetencer. At arbejde med noget, som egentligt ikke er opfundet, de innovative ting, som ikke altid kan findes i en lærebog. Det er målet med pilotprojektet: Skiftet betyder at gå bort fra den såkaldte nedsivningsmodel, hvor universiteterne førhen producerede viden, lod denne viden blive omsat i produktionshøjskolerne, hvorefter de enkelte erhverv kunne omsætte denne viden. Klik her for at se samtlige poster fra alle 15 grupper (åbner i et nyt vindue) VIP Velfærdsbolig er støttet af Den Europæiske Socialfond og er en del af institutionsakkreditering af Erhvervsakademiet Lillebælt og University College Lillebælt. Kilde: model fra Strategier for viden, Danmarks Evalueringsinstitut 2012.
|