Det modellérbare badeværelse Med overskriften ”skjult handicap” fremlagde vindergruppen af pilotprojektet VIP Velfærdsbolig dens løsningsforslag i form af et stålskelet, som samles og fastgøres i væg, gulv eller loft for at skjule integrerede hjælpemidler til senhjerneskadede.Af Sanne Berglund Thor Hvordan skjuler vi brugervenligheden på badeværelset? Den tænkte løsning er en del af pilotprojektet VIP Velfærdsbolig, hvor kommende ergoterapeuter fra University College Lillebælt arbejder sammen med kommende konstruktører fra Erhvervsakademiet Lillebælt for at finde nye og innovative løsninger til indretning af hjem for mennesker med senhjerneskade. Gruppearbejdet er foregået i en periode på seks uger, hvori de studerende har været samlet seks dage sideløbende med den almindelige undervisning. For videncenterchef Michael Royal Petersen ved Erhvervsakademiet Lillebælt var det helt fantastisk at komme udefra og se det engagement, de studerende lagde for dagen i præsentationerne. Til vindergruppen i kategorien “Overall Winner” faldt ordene: Vindergruppen består af følgende: ergoterapeutstuderende Cindy Krog Herweck og konstruktørstuderende Simon Olsen, Kasper Regnar Sørensen, Michaela Feddersen, Martin Roholdt og Michael Fahlen Jørgensen. Godt tænkt Udover æren af at vinde, fik gruppen et gavekort til en af byens restauranter, hvor de kan nyde en middag sammen og fejre deres samarbejde og førstepræmien. Blandt andre gode løsningsforslag var gruppen med ”Det kognitive køkken”, som vandt prisen for Bedste ”Poster” – en præsentationsplakat. Desuden vandt gruppen også kategorien ”Students Choice”. Gruppen havde bl.a. indrettet lejligheden uden dørtrin, køkkenet med hæve-sænke bord og glaslåger i skabene for, at beboeren nemmere kunne finde tingene. Derudover kunne beboeren få vejledning til f.eks. at brygge kaffe og andre gøremål med hjælp fra funktioner på en tablet-computer. VIP Velfærdsbolig er støttet af Den Europæiske Socialfond og indgår som en del af institutionsakkreditering af Erhvervsakademiet Lillebælt og University College Lillebælt. Dommerpanel: Priser: Klik her for at se samtlige poster fra alle 15 grupper (åbner i et nyt vindue)
|